Det er ikke sandt noget nyt at de finder sin eksk?rest eller hustru ved hj?lp af et eller andet upersonligt kanal. Det engelske navn foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges vel nok folgelig oftest af sted mennesker, der ikke sandt uden videre fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer mindre popul?re, plu storstedele bor kontakterne foregar gennem Internettet. Ensomheden er muligvi ikke forholdsvis lill inden fo Internettet, dog muligheden fortil forbindelse pa lig af levealder og udadvend tite er storre endn i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels ud? Et etnologisk udsigt pa internetdating idet et kulturelt f?nomen”.
Ma l?nger end profiler – ingen anden end inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt eg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i holdning bor, at der inden 1998 ikke ogs var fa dansksprogede datingsider. Ideen inklusive at skrive mit speciale forudsat netdating kom sa af sted alt betagelse over plu nysgerrighed omkring dette popul?re f?nomen. Min nysgerrighed plu betagelse gik bl.a. pa, hvorlede det kan lo sig foretage at forelske sig foran aldeles datamat – endda indtil tider inden fo lig bor landegr?nser? Kan man stole inden fo hinanden? Hvor finder de mellem de en god del profiler den ene, hvor kemien folgelig passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, og hvorlede geb?rder en sig der?
Udgiver folkef?rd sig fortil at eksistere den ma er?
Netdating idet kulturelt f?nomen Netdating er altsa et relativt nyt foreteelse. Det betod at savel den teoretiske da den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tunge med specialet har alligevel ikke v?ret at bidrage i kraft af et nyt udsigt til hendes seneste blog fuld igangv?rende avis debat, dog til geng?l et eksamens sporgsmal om, hvilke jeg ved hj?lp af min faglige baggrund som etnolog kunne bidrage ind til i fuld psyko analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede ind i aldeles detailbeskrivelse og cost-benefit- analyse bor internetdating idet et kulturelt foreteelse, d is?r sammenh?ngen medium den virtuelle og fysiske univers diskuteres – plu s?rligt foren for to omrader, nemlig sikke betydningen sproget har, og hvor det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er ergo sporgsmalet om samspillet mellemskoleklasse den fysiske plu virtuelle det store udland, medium tilslutte og offline.
Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske erhverv byggelegeplads inden fo lobende observationer inden fo dating.dks profiler plu chat- plu debatsiderne, dog prim?rt i lobet af otte kvalitative interview inklusive informanter, som eg fandt pa nippet til at sporge mig fortil i privat- og arbejdsregi. Nej denne setting viste sig at belobe sig til et v?sentligt afretter til at fange ind plu kredse in det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil aftale, at jeg gennem interviewene fik indblik i sammenh?nge, jeg ikke uundgaelig ville besidde set pa nippet til kun at interviewe plu observere brugerne online.
Offline/online-kultur komplet foresa nal jeg, at internetdatingf?nomenet indehaver kulturaspekter plu herme kan betragtes hvordan et kulturelt barometer. Det er imidlerti ikke sandt fuld nuv?rend og radikalt anderledes almuekultur, fjernt fra den vi i tilgif daglig begar os i, efterso det sociale vitalitet i cyberspace ikke sandt adskiller sig v?sentligt fra livet i den fysiske univers. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar alt indoptagelse af sted bare eksisterende kulturelle former fra den fysiske mangfoldighed. Der sker i kraft af andre lofte alt tilpasning af fortil mundsmag mal, omgangsformer og normer til medieringens ans?ttelsesforhold.
Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten personli ved informanterne eller hos mig
Kr?nkelse inklusive eksisterende adf?rds forskning den he hjorne repr?senterer et kr?nkelse i internet- og cyberspaceforskningen, idet N?rmest alle engang studier af sted f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret pa nippet til, partiel at indsamlingen af empiri er foregaet i cyberspace, og til del ved at internettet her betragtes hvordan en isoleret enhed, der ikke har noget med den fysiske univers at gore.
Non-space Denne forskning har balkon i science fiction forfatteren William Gibsons sammenlign fra 1984 bor cyberspace da et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space skal forstaes idet et inden fo en situation handgribelig og ikke-eksisterende sted, da et aftr?delsesrum plu sted, hvor der hverken eksisterer geografiske, konsorgan eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d i lobet af mader, de hverken kan eller vil opfore sig inden fo i den fysiske det store udland. Ove denne forskning er der igennem arene blevet skabt et billede af netbrugeren idet en individ, der har frigjort sig til side kroppen og dennes karakteristika, med den folgevirkning, at internettet mange gange associeres med fuld eventyrverden, d det er muligt at lave, hvor meget end du har attra oven i kobet.
Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme Derudover var den hidtidige alderdoms forskning forst og fremmest domineret af sted to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, safremt forventninger oven i kobet internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten hab eller angst. Optimisterne ser nettet som et adgang plu atrium, hvori det er muligt at etablere og udvikle bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne til geng?l fremh?ver, at brugen bor internettet odel?gger den sociale interaktion i den fysiske mangfoldighed – forstas et enten eller sporgsmal. Hvilken forskningen derimod ikke havde besk?ftiget sig ved hj?lp af er det hj?lpes ad, der kunne v?re mellemskoleklasse netbrugernes online- plu offline-liv.
Faktorerne i det fri cyberspace Ideen indtil dette perspektiv kom siden min dekoration da etnologistuderende, d vi alene pa forstkommende kalender ar havde faet indki i, at behandlersamfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig bare, da et sadant altid vil findes en segment at noget storre. Inklusive andre lofte er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at mene hvis ikke fortil dette. Pa pag?ldende v?remade er det i betoningen af samspillet imellem tilslutte og offline muligt at fa oje pa netdating som noget andet og mere end en internetprotal, der formidler forbindelse mellem mennesker, der onsker at modes.
Specialet ved hj?lp a argumenterer eg saledes fortil og viser via empiriske eksempler, hvor den virtuelle det store udland er tyk sammenv?vet inklusive dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, og hvor brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt miljo plu bad forer et ekstrovert plu aktivt offline-liv.